Haven i Løkken

Haven i Løkken

søndag den 13. maj 2012

Stormfuld maj, dræbersnegle og clematis.

Fredag indviede vi badehuset, der nu er flyttet på stranden. Skønt at sidde i badehuset, kigge ud på de barske bølger og se sandet fyge over stranden. Himlen og skyerne var imponerende. Det er helt utroligt, som der falder ro over en, når man sidder der, og bare nyder det barske syn.

Sikke storm. Utroligt de små nyudsprungne blade hænger ved endnu. Imponerende hvad de kan holde til.

I går fandt jeg den første dræbersnegl i haven! Var slet ikke i tvivl, den sneg sig afsted på sin ecco-sål!
Øv !
En lun aften plejer jeg at hygge mig med en ouzo på terrassen, men i år skal jeg vist dele øl med snegle!
 I dag har jeg bl.a. hygget mig med mine clematis. De bliver hjulpet lidt op ad og får en lille opbinding, hvor det er nødvendigt. Desværre er jeg altid uheldig og får brækket et par skrøbelige grene (eller flere), men jeg har flere gange haft held af at sætte dem i jorden eller i potte med det samme.
Når jeg sætter disse små stiklinge i potte, nipper jeg stilken, så der er et bladpar i jorden. Sætter gerne stiklingen helt op ad pottens inderside, da jeg synes, det derved går hurtigere med at få et stærkt lille rodnet.
Skønt når noget spirrer og gror, som man selv har haft en finger med i.....

Jeg har slet ikke været heldig med mine tulipaner i år. Tror kun halvdelen er kommet - og det endda af de nye. Synes ellers jeg var meget omhyggelig med at købe løggene tidligt i efteråret, og fik dem hurtigt i jorden. Det bliver en ommer, men ærgeligt med penge ud af vinduet...


 
Dompapperne kommer stadig flere gange dagligt i haven.
En meget smuk fugl.
En bregne folder sig ud mellem anemoner.
Skønne Løjtnantshjerte.






          


For fem år siden købte jeg to hvide azaleaer. De har været "angrebet" af mange vilde fodbolde, og har haft utallige brækkede grene. Det er første gang jeg ser dem blomstre, med en blomsterbuket i hver lille plante. Et dejligt syn, men egentlig også lidt vemodigt at tænke på, at børnene nu er blevet så store, at der ikke spilles bold i haven længere. De slår sig løs på stadion i stedet.

Smuk Azalea knop der bliver orange, når den folder sig ud.




Cemicifuga brunette vokser sig stor og smuk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar