Haven i Løkken

Haven i Løkken

søndag den 18. marts 2012

Tjah, så er denne lørdag aften gået med at surfe lidt rundt på nettet. Mange spændende indslag rundt om i det danske land, og endnu engang sjovt at se, at vi her nordenfjords får et lidt senere blomsterflor at se. Fra midtjylland, Fyn og Sjælland mv er der allerede betydeligt flere løgplanter fremme. Selv om vi er et lille land, er der faktisk nogen forskel. Det er nu knap 3 uger siden jeg blev opereret. Skal i hverttilfælde gå med krykker i yderligere 3 uger.... Hvor er det svært at se på en kompost det gerne vil ud blandt stauderne og roserne.... savner min spade og lille kultivator. Selv duften af jord er et savn... I november måned gjorde jeg næsten haven forårs klar, da jeg vidste, hvordan mine forårsmåneder ville gå. November var dejlig mild, så jeg nød det fuldt ud, vel vidende at nogle planter havde risiko for at bukke under for frosten. Mangler kun at klippe roser og lavendel ned, men det er også tidligt nok endnu. Indendøre nyder jeg at se ud på fuglene, der samler til rede, samt at se på alle mine vintergækker,- både enkelte som dobbelte. Dorthealiljerne er også ved at være oppe i god højde. Reklamerne bugner af frø og knolde, håber snart jeg kan komme på lidt shopping. Smerterne skal lige fortage sig lidt mere, en haveinteresseret chauffør, der også vil skubbe min indkøbsvogn, er dog et must §:O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar