Haven i Løkken

Haven i Løkken

onsdag den 16. maj 2012

H. C. Andersens Allé og sidegader........

Har altid fundet de Japanske Kirsebærtræer i Brønderslevs nordby facinerende. Nok fordi der er så mange af dem. Hele kvarteret er pyntet i disse dage - så længe det varer...















Desværre ikke helt skarpe foto´s..

søndag den 13. maj 2012

Stormfuld maj, dræbersnegle og clematis.

Fredag indviede vi badehuset, der nu er flyttet på stranden. Skønt at sidde i badehuset, kigge ud på de barske bølger og se sandet fyge over stranden. Himlen og skyerne var imponerende. Det er helt utroligt, som der falder ro over en, når man sidder der, og bare nyder det barske syn.

Sikke storm. Utroligt de små nyudsprungne blade hænger ved endnu. Imponerende hvad de kan holde til.

I går fandt jeg den første dræbersnegl i haven! Var slet ikke i tvivl, den sneg sig afsted på sin ecco-sål!
Øv !
En lun aften plejer jeg at hygge mig med en ouzo på terrassen, men i år skal jeg vist dele øl med snegle!
 I dag har jeg bl.a. hygget mig med mine clematis. De bliver hjulpet lidt op ad og får en lille opbinding, hvor det er nødvendigt. Desværre er jeg altid uheldig og får brækket et par skrøbelige grene (eller flere), men jeg har flere gange haft held af at sætte dem i jorden eller i potte med det samme.
Når jeg sætter disse små stiklinge i potte, nipper jeg stilken, så der er et bladpar i jorden. Sætter gerne stiklingen helt op ad pottens inderside, da jeg synes, det derved går hurtigere med at få et stærkt lille rodnet.
Skønt når noget spirrer og gror, som man selv har haft en finger med i.....

Jeg har slet ikke været heldig med mine tulipaner i år. Tror kun halvdelen er kommet - og det endda af de nye. Synes ellers jeg var meget omhyggelig med at købe løggene tidligt i efteråret, og fik dem hurtigt i jorden. Det bliver en ommer, men ærgeligt med penge ud af vinduet...


 
Dompapperne kommer stadig flere gange dagligt i haven.
En meget smuk fugl.
En bregne folder sig ud mellem anemoner.
Skønne Løjtnantshjerte.






          


For fem år siden købte jeg to hvide azaleaer. De har været "angrebet" af mange vilde fodbolde, og har haft utallige brækkede grene. Det er første gang jeg ser dem blomstre, med en blomsterbuket i hver lille plante. Et dejligt syn, men egentlig også lidt vemodigt at tænke på, at børnene nu er blevet så store, at der ikke spilles bold i haven længere. De slår sig løs på stadion i stedet.

Smuk Azalea knop der bliver orange, når den folder sig ud.




Cemicifuga brunette vokser sig stor og smuk.

onsdag den 9. maj 2012

Plantemarked og skønt forår i Løkken.

Bidende koldt var det til maj plantemarkedet i Rhododendronparken i Brønderslev, men som vanligt spændende og indbringende.

 

Et par nye hosta sorter Sherborne Swift og Haspen  Blue.
Gudeblomster Dodecatheon Meadia og Pulchellum.
Lave akelejer som vist ikke spreder sig helt vildt ( findes de mon?).
Anemoner, dobbelt hvid samt lille blå parlez vouz.
Gammeldags aurikel og lille rød helleborus.                                                       
            


Blomster stativer er jeg vist ved at have tradition for at købe af Sonja og Preben fra Sindal, som altid står og spreder glæde med deres mange planter og Prebens forskellige stativer. Jeg vælger altid de stativer, der ruster i løbet af kort tid. Synes de passer bedst ind i haven.


 Et kig rundt i Haven i Løkken netop nu.

















tirsdag den 1. maj 2012

Plantekøb og forsigtige tiltag med spaden - krykkerne er lagt væk.

             

         Dompapperne kommer her dagligt
         Tre par har vi.
         Skønt syn.



Har igennem de sidste 3 uger besøgt fire planteskoler. Vil helt klart stadig foretrække "Svennum Planteskole". Virkelig kvalitet, flotte og velplejede planter, og Gitte og Erik er altid klar med råd og vejledning. Et dejligt sted at komme midt mellem Jerslev og Hellum.
Blev overrasket da jeg besøgte "Henriettes Have" ved Åbybro. For det første var haven endnu ikke åben for gæster, men det anede jeg ikke, så jeg gik rundt, som jeg plejer. Haven så lige så kedelig ud som min egen på det tidspunkt. (Egentlig lidt rart at se). Planteskolen derimod har Henriette og hendes mand udvidet. Virkelig flot med kæmpe stort drivhus og vandbasin. I dag læser jeg i "Alt om Haven", der lige er dumpet ind ad døren. Der er en flot artikel fra hendes have, men desværre er der ikke billeder med fra hendes planteskole. En ny etablering fra efteråret og foråret her. Bestemt et besøg værd.

Mine krykker er nu lagt væk og jeg har forsigtigt haft lidt gang i spaden. Det går rimeligt, men der er desværre mange pauser....
Roserne er i jorden og strutter af sundhed efter al den regn, der er kommet.

Derudover har jeg bl.a. også plantet:
Rødbladet hyld (Sambucus nigra Eva - Black Lace)
Podocarpus Alpinus "Red Tip"
Rødslørsbregne og mini elefantgræs "Afrika" (120 cm højt)
Kvæsurt "Pink Tanna"
og lige lidt flere Purpursolhat, Blåhat, Ballerina storkenæb, samt sommerfugleblomsten Gillenia trifoliata. Disse planter vil jeg gerne have mange af i haven, og det hjælper efterhånden på det.
Der er købt endnu flere små spændende potter, og vindueskarmen er også fyldt med noget, der skal i jorden. Mon der er plads nok.....


Rødbladet hyld i potte og søjlehyld pyntet med vibeæg


Min nye Magnolia Stellata folder sig ud
 
   Et trug jeg lavede i efteråret - mangler lidt patina...


Lørdag d. 5. maj er der plantemarked i Rhododendron Parken i Brønderslev. Altid spændende og det plejer bestemt også at være indbringende. Herligt, og ikke mindst skønne rammer for markedet, med søerne, hundrede vis af rhododendron og azaleaer, for ikke at glemme tulipantræerne.

Nå, dette var min siesta med benet oppe efter en tur i svømmehallen. Nu er det ud i solen....